Hvad vil det sige at være ny i ASKA? Først og fremmest velkommen til! Vi er glade for at du/I har lyst til at være en del af vores fællesskab.
Du har mulighed for at møde andre ASKA-medlemmer online og følge med i de mange forskellige aktiviteter på forskellige måder:
- I kalenderen her på hjemmesiden, hvor der typisk linkes til tilmeldingssiden på sporti eller facebook
- Hvis du skriver ASKA på sporti.dk, får du en oversigt over arrangementer, og du også kan klikke på klubben
- Vi har en række forskellige FB grupper for medlemmer og nogle private til vores udvalg. Hvis du er ny anbefaler vi at følge med i:
- ”ASKA” gruppen hvor vi viden om kommende eller afholdte ASKA arrangementer. Medlemmer kan også lave opslag om f.eks. videreformidling af pladser til arrangementer, dele oplevelser og billeder fra ASKA arrangementer, spørge om kørelejlighed, eller andet relateret til ASKA. Vi deler også lidt arrangementer fra vores naboklubber.
- ”ASKA Stævne” siden, hvor vi deler alt aktuelt omkring stævner i ASKA.
- Derudover har vi to profiler på Instagram ”islaenderklubben_aska” ASKA (den rigtige) og ”aska.ungdom”.
Der er selvfølgelig også rig mulighed for fysisk at møde og snakke med andre ASKA-medlemmer! Det kan være som tilskuer til stævner og arrangementer, ved selv at deltage i et arrangement, ved at være frivillig hjælper ved et arrangement, man kan også melde sig ind i et udvalg eller bestyrelsen. Du siger bare ”Hej, jeg er ny i ASKA” og så går snakken lystigt 😊 Du kan læse mere om at være frivillig og de forskellige udvalg her på siden. Du er også altid velkommen til at skrive til bestyrelsen med stort og småt på aska.bestyrelse@gmail.com.
Vi har desuden en lang række medlemsfordele som kommer alle medlemmer til gode uanset hvornår man melder sig ind i foreningen, bl.a. procenter på køb ved forskellige udstyrs- og foderbutikker, halv pris på banekort til østbaneanlægget på Vilhelmsborg, klubdage hvor der er fri adgang til Vilhelmsborg for medlemmer, og en masse arrangementer og events til reduceret pris og ofte også en “forlomme” ifht. at kunne melde sig til før ikke-medlemmer.